Birutė-parken og Ravmuseet i Palanga

Parken dækker 101,3 hektar. Landskabsplanen blev udarbejdet i slutningen af 1800-tallet for grevefamilien Tiškevičius af den franske landskabsarkitekt Édouard François André sammen med hans søn René og den belgiske gartner Buyssens de Coulon; 1897 regnes som parkens symbolske grundlæggelsesår.

‍

Det er ikke bare et stykke skov ved havet. André planlagde kig, der stadig virker i dag: fra paladsets parterre bliver blikket trukket ud i det fjerne, og stierne er lagt sådan, at det er svært at fare vild, men man drejer alligevel hele tiden af et sted uden at have tænkt sig det.

‍

Parken rummer op til 250 arter af indførte træer og buske og omkring 370 arter af vildtvoksende urteagtige planter, hvoraf 24 er sjældne i Litauen. Om sommeren er orangeriet åbent fra 1. juni til 31. august, dagligt 10.00–19.00.

‍

Den blev udpeget som statsbeskyttet botanisk park i 1960, så i dag er den på én gang en herregårdshave fra 1800-tallet, en botanisk samling og en helt almindelig bypark, som Palangas indbyggere går igennem på vej på arbejde.

Det nyrenæssanceprægede palads blev opført i 1897 for grev Feliksas Tiškevičius. Det blev tegnet af den tyske arkitekt Franz Heinrich Schwechten, dengang en af Berlins mest kendte arkitekter.

‍

På sydsiden omkranses paladset af en halvcirkelformet rosenhave, og foran hovedfacaden ligger parterret med springvandet — det er her, de fleste billeder af Palanga bliver taget. Om sommeren blomstrer roserne; forår og efterår træder selve parterrets geometri tydeligere frem.

‍

I paladset ligger Palanga Ravmuseum, en afdeling af Litauens Nationale Kunstmuseum. Den permanente udstilling fylder 15 sale og spænder fra, hvordan rav dannes, og indeslutningerne i det til smykker.

‍

Museet er lukket om mandagen og på helligdage og lukker en time tidligere dagen før en helligdag. Sidste indgang er en time før lukketid — det vigtigste tal at huske, hvis du planlægger et besøg om aftenen. Guidede rundvisninger foregår tirsdag til fredag og skal aftales på forhånd.

Bakken i parkens sydlige del er det ældste sted i området. Ifølge sagnet boede præstinden Birutė her, før fyrst Kęstutis tog hende til hustru; deres søn var Vytautas. I 1989 fandt arkæologer spor af en hedensk kult på bakken, så sagnet har også et håndgribeligt grundlag.

‍

På toppen står det ottekantede nygotiske Sankt Georgs Kapel, bygget af røde mursten i 1869 efter tegninger af arkitekten Karol Majer. Glasmosaikvinduerne er fra 1976.

‍

I årtier blev der trampet frit rundt på toppen, og det arkæologiske lag led stor skade. I dag bliver besøgende bedt om kun at gå op ad de anlagte trapper og stier — det er den eneste måde at bevare det, der er tilbage.

‍

Fra bakken fører en sti direkte mod havet, så mange slutter ruten her; fra kapellet er der kun få minutter ned til vandet.

• Lourdes-grotten, bygget af natursten i 1899 for grevinde Antanina Tiškevičienė; den blev muret af den franske mester Bonhomme. Fredet kulturarv siden 1997.
• Skulpturen »Eglė, snogenes dronning« af Robertas Antinis den ældre, opstillet i 1960 ved hovedstien til paladset.
• Rotunden, en musikpavillon fra 1927. Om sommeren spiller Palangas orkester stadig gratis her.
• Kærlighedsalléen, en sti langs parkens kant i retning af havet; herfra er der kun et par dusin meter til vandet.

Den nemmeste mulighed: Gå ind i parken fra S. Darius og S. Girėnas-gaden, og gå mod paladset forbi Lourdes-grotten og »Eglė, snogenes dronning«. Ved paladset besøger du museet, som fortjener mindst en time, og derefter drejer du mod syd og går op på Birutė-bakken.

‍

Fra bakken går du ned mod havet og tilbage ad Kærlighedsalléen eller blot langs stranden. Runden tager omkring en time uden museet og to til tre timer med.

‍

Ruten fungerer lige så godt om vinteren: Parken er åben hele året, og uden for sæsonen er museet både billigere og mere stille.